Bordeaux hvidvin
Bordeaux hvidvin er lidt et sjældent syn herhjemme efterhånden. Området er klart mest berømt for sine store Cru Classé rødvine, men her laves faktisk også aldeles fremragende tør hvidvin (og så selvfølgelig sød hvidvin i Sauternes og Barsac). Faktisk er kun cirka 7% af den vin der produceres i Bordeaux hvid.
Hvidvin fra Bordeaux – eller Bordeaux Blanc – som det hedder lokalt er typisk lavet på blends af Sauvignon Blanc og Sémillon og nogle gange med lidt Muscadelle. Oprindeligt stammer Sauvignon Blanc druen fra Bordeaux, selvom den nu bruges i det meste af verden og i dag er en af de allermest populære druer. Vinene er typisk fremragende sammen med mad.
I forhold til stilarter er der to dominerede typer indenfor tør hvidvin fra Bordeaux:
- Let og frugtig: Klart den mest tilgængelig stil, både i forhold til pris og smag. Disse er typisk ikke fadlagrede og dejlig friske i stilen. Her er masser af citrus, grape, stikkelsbær og lime sammen med noter af græs, våd cement, honning og passionsfrugt. Prøv ex. vores Château Vrai Caillou Les Vignes de la Garene.
- Rig og cremet: Her finder vi den mere eftertragtede og sjældne type. Den primære drue i disse vine er typisk Sémillon, som byder ind med en rigere og mere fed stil end Sauvignon Blanc. Disse vine er ofte også fadlagrede, hvilket bidrager yderligere til kompleksiteten. Typiske smagsnoter her er bagt æble eller pære, crème brûlée, kandiseret grape, appelsin, ingefær, figner og smør. Prøv ex. vores Château Talbot Caillou Blanc.
Det mest kendte område for hvid Bordeaux er klart Pessac Leognan, hvor noget af verdens bedste hvidvin produceres med Chateau Haut Brion hvidvin i spidsen. Derudover producerer flere af Cru Classé slottene i Medoc også lidt hvidvin, men disse bliver ‘kun’ klassificeret som “AOC Bordeaux”. Et spændende alternativ er Graves, som i århundreder har været kendt for at levere fremragende hvidvin og rødvin. Værd at fremhæve er også det større område Entre deux Mers, hvor man også kan finde god value-for-money, hvis man styrer uden om de kønsløse masseproduktioner.
Gode Bordeaux hvidvin er tilmed gode at gemme og udvikler i de bedste tilfælde en fantastisk kompleksitet og smagsrigdom.
Køb hvidvin fra Bordeaux
Showing all 8 resultsSorted by price: low to high
-
Château Vrai Caillou Les Vignes de la Garene 2012
Producent Château Vrai Caillou Land Frankrig Område Bordeaux Pris DKK 68,00 Se vinen -
Jean-Louis Trocard Le Blanc 2019
Producent Jean Louis Trocard Land Frankrig Område Bordeaux Pris DKK 75,00 Se vinen -
Le G de Château Guiraud 2016
Producent Château Guiraud Land Frankrig Område Bordeaux Pris DKK 165,00 Se vinen -
Château Doisy-Daëne Grand Vin Sec 2013
Producent Château Doisy-Daëne Land Frankrig Område Bordeaux Pris DKK 175,00 Se vinen -
Château Pontac Monplaisir Blanc Pessac-Léognan 2013
Producent Château Pontac Monplaisir Land Frankrig Område Bordeaux Pris DKK 210,00 Se vinen -
Le Blanc du Château Prieuré-Lichine 2013
Producent Château Prieuré-Lichine Land Frankrig Område Bordeaux Pris DKK 250,00 Se vinen -
Chateau Chasse-Spleen Blanc de Chasse-Spleen 2018
Producent Château Chasse-Spleen Land Frankrig Område Bordeaux Pris DKK 275,00 Se vinen -
Château Talbot Caillou Blanc 2018
Producent Château Talbot Land Frankrig Område Bordeaux Pris DKK 425,00 Se vinen