Beskrivelse
Toscana er muligvis Italiens smukkeste region og naturen er noget af det skønneste ved Toscana. Du finder fantastiske skovområder, bjerge, floder, skønne bakker og mange smukke vinmarker, der naturligvis giver mulighed for at smage pragtfulde vine. Toscana er hjemsted for Italiens bedst kendte rødvine, bl.a.: Chianti, Brunello, Vino Nobile di Montepulciano.
Toscana er også hjem for de såkaldte “super-toscanere” – en betegnelse der typisk bruges om vine, som ikke overholder de stringente, traditionelle vinlove i forhold til druesammensætning, lagring osv. Vinen her er en super-toscaner, lavet på druer fra området omkring Montalcino, hvorfra også Brunello kommer.
Modsat Brunello som er lavet på 100% Sangiovese, så er super-toscanere typisk lavet på blends af internationale druesorter. Denne udgave fra Madonna Nera er lavet på et blend af 60% Sangiovese, 30% Merlot og 10% Cabernet Sauvignon. Druerne høstes manuelt og efter vinificering lagres vinen 18 måneder på delvist nye, franske tonneaux-fade (500 liter egetræsfade). Den årlige produktion er på blot 15.000 flasker.
Vinen åbner med en intens, rubinrød farve. Duften er fyldig med noter krydderier og blommer. På paletten vinen utrolig afbalanceret og struktureret med bløde tanniner, og en lang og vedholdende finish. Smagsmæssigt er der noter af lyse blommer og lidt toast, som kombineres med en lækker syre. Prøv den til kraftige kødretter.
Vinen har et stort lagringspotentiale og kan nemt gemmes i op til 10-15 år fra høståret.