Beskrivelse
Weingut Rebenhofs Würzer vin har en aromatisk drueduft, en let krydret smag og så en dejlig underliggende sødme. Den er lavet på druen Würzer, som er en lokal krydsning af druerne Gewürztraminer og Müller-Thurgau. Den er relativt sjølden og der findes kun omkring 100 hektar i alt, som primært ligger i Rheinhessen.
I et område, hvor figner og kiwi vokser og der kommer mindre end 450 mm regn/ år, modnes Weingut Rebenhofs druer i noget der næsten kan minde om et middelhavsklima. Om foråret beskærer de vinstokkene kraftigt og reducerer mængden af druer løbende. I kælderen behandles druerne skånsomt via moderne teknologi. Derved bibeholder vinene deres naturlighed og de enkelte vintyper får deres kendetegn.