Beskrivelse
Super lækker økologisk rødvin fra DO Utiel Requena i Spanien lige vest for Valencia. Bag vinen står den dynamiske producent Bodegas Vegalfaro, som siden 1999 har produceret 100% økologiske vine med stort fokus på kvalitet og bæredygtighed.
Vinen er lavet på et blend af 35% Tempranillo og så et skud af de mere lokale sorter i form af 35% Garnacha Tintorera og 30% Bobal (30%). Druerne kommer fra vinstokke som vokser ca. 700 meter over havet. Højden og det kontinentale klima giver nogle baske vilkår, hvilket er godt for vinstokkene, som må kæmpe for at producere god frugt. Druerne høstes typisk i ultimo september – primo oktober. Efter vinificering lagres vinen 4 måneder på egetræfade.
I glasset fremstår den med en mørkrød kirsebær-farve. Næsen er domineret af rød og mørk frugt og lidt toastede noter fra egetræsfadet. På paletten er den frisk med et fint bid fra tanninerne og lidt varme fra alkoholen.
Vinen er har et fint lagringspotentiale og kan typisk gemmes i 3-5 år fra høståret. Den er genial til grillmad.
International Organic Wine Award gav vinen hele 97 point og kårede den til den bedste, spanske økologiske vin. Vinen har også vundet guldmedaljer ved Gilbert&Gaillard Wine Contest samt Concours Mondial de Bruxelles.
You must be logged in to post a comment.