Beskrivelse
Domaine Mardon drives nu af 5. generation og ejer i alt 15 hektar fordelt på appelationerne Quincy og Reuilly i Loire. Det er en rigtig familievirksomhed, som med en nedarvet kærlighed til faget vinificerer traditionelt men også udnytter den nyeste teknologi og ønologi.
Vinen her er fra AOC Quincy i Loire, hvor undergrunden er præget af grus, kalksten og ler. Perfekte betingelser for hvidvinsdruer. Mardons Quincy vin er (selvfølgelig) lavet på 100% Sauvignon Blanc druer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 25 år.
Vinen er flot lysegul. I duften finder man masser af rundhed, hvide blomster og de klassiske noter af stikkelsbær og hyldeblomst. I smagen er der en dejlig balance mellem friskhed, rundhed og frugtighed efterfulgt af en lang finish præget af citrus.
God ledsager til fisk og skaldyr, gedeost, pålæg og varme tærter.