Beskrivelse
Pomerol er det eneste område i Bordeaux, der producerer virkelig store vine uden at have officiel klassifikation – og det er Bourgneuf et perfekt eksempel på. Château Bourgneuf drives af Vayron-familien i Pomerol. Alt foregår ved håndkraft og fokus er på at skabe frugtagtige, friske og koncentrerede Merlot-vine. Vinen er lavet på 90% Merlot og 10% Cabernet Franc, som efter vinificering ligger på fransk eg i 12-14 måneder (13% nye fade).
Vinen har en flot rød farve og en kompleks bouquet med noter af blandt andet sorte frugter og kakao. Smagen byder på mange dejlige og modne frugtaromaer, samt præg af chokolade. I munden smyger vinen sig om tungen. Det er en fyldig med bløde tanniner og en delikat afslutning. Servér den ved ca. 18 C til f.eks. retter med oksekød, kalvekød eller til ost.