Beskrivelse
Denne Bourgogne Aligoté kommer fra Henri Moroni i Puligny Montrachet, som vi nu har arbejdet sammen med i mere end 30 år.
Aligoté er en grøn hvidvinsdrue, som skaber lette og sprøde vine med god syre. Den omtales til tider som ‘andenviolinen’ i Bourgogne, hvor Chardonnay selvsagt er det helt store hvidvinsdrue. Det er dog måske ikke en helt korrekt opfattelse, da flere faktisk argumenterer for, at Aligoté var plantet på nogle af de bedste vinmarker før vinlusens hærgen.
Moronis Bourgogne Aligoté er en let hvidvin med hvid gylden farve og lidt grønne refleksioner. Den har en friske duft med noter af grønne æble og citron. I smagen er der en dejlig livlighed og vinen opleves som både mineralsk, sprød og koncentreret med god finesse.
Bourgogne Aligoté er perfekt til salte og krydrede retter på grund af sine læskende kvaliteter, eksempelvis pølse, stegt fisk, skaldyr eller saltede oste.
Prøv den til en god Bourgogne-smagning og smag den sammen med nogle traditionelle Chardonnay-baserede vine.