Bourgogne i Frankrig er måske verdens mest kendte vindistrikt (sammen med Bordeaux og Champagne). Men det er er også et af de mest komplekse. Her kommer en lille guide, som kan hjælpe dig til at komme ind på livet af denne fantastiske vinregion.
Hvad er Bourgogne?
Vinkort over Bourgogne fra winefolly.com (klik for fuld størrelse).
Regionen Bourgogne i den østlige del af Frankrig er som sådan ikke et vindistrikt i gængs forstand. Bourgogne skal snarere ses som en paraply bestående af en lang perlerække af vindistrikter eller AOCer (= Appellation d’origine contrôlée).
Der findes i skrivende stund præcis 100 AOCer i Bourgogne. Derfor er det klart, at det som forbruger godt kan være en anelse forvirrende!
På et overordet er niveau er Bourgogne inddelt i disse regioner fra nord mod syd:
- Chablis: Kendt for sine sprøde, mineralske hvidvine. Chablis er et relativt stort område, hvilket betyder, at der også kommer meget vin fra Chablis af mindre god kvalitet. Smag dig frem og find en ordentlig vinhandler – der er tydelig forskel på ‘rigtig’ Chablis og de masseproducerede modeller du kan købe i Netto.
- Côte d’Or: Den gyldne skråning hvor noget af verdens bedste og dyreste hvidvin og rødvin laves. Er opdelt i de majestætiske Côte de Nuits og Côte de Beaune og så de mindre fine (men dog ofte gode til prisen) Hautes Côtes de Nuits/Beaune.
- Côte Chalonnaise: Her produceres både hvidvin, cremant og rødvin. Flagskibene er underappelationerne Bouzeron, Rully, Mercurey, Givry og Montagny, hvor man sagtens kan finde fremragende vin, til priser som ikke er helt så vilde som i Côte d’Or.
- Mâconnais: Primært kendt for sine fremragende hvidvine. De mest kendte kommuner er Pouilly-Fuissé og Saint-Véran, men også helt almindelige Macon-vine kan være virkelig lækre – og så kan man være heldig at finde dem til omkring hundrede kroner.
- Beaujolais: Adskiller sig en del fra resten af Bourgogne – dels fordi den primære drue her er rødvinsdruen Gamay og dels fordi vinen og kvaliteten er meget anderledes fra resten af Bourgogne.
- … og så også Vézelien og Couchois, som begge er relativt nye og ukendte AOC fra henholdsvis 1997 og 2000.
I alt strækker Bourgogne sig over mere end 220 kilometer fra nord til syd. Selve Côte d’Or er dog kun ca. 6 kilometer lang.
Hvordan er hierarkiet i Bourgognes klassifikationer?
Detaljeret officiel oversigt over Bourgognes klassifikationer inkl. angivelse af fordelingen i vintyper (klik for fuld størrelse.)
Hvis nogen skulle være i tvivl, så går man i Frankrig op i det med at klassificere vin. Så allerede tilbage i 1930erne blev de første love nedfældet for, hvilke vine der må kalde sig hvad i Bourgogne.
I Bourgogne er terroir kongen, så klassifikationen er lavet på mark-niveau, hvilket vil sige at hver enkelt vinmark i Bourgogne er klassificeret. Dette er anderledes end i eksempelvis Médoc i Bordeaux, hvor det er slottene der er klassificeret og i Champagne, hvor det er hele byer.
Her kommer klassifikationen fra bund til top:
Regionale appellationer: Nederst i pyramiden findes selvfølgelig de bredeste appellationer som Bourgogne Rouge og Mâcon-Villages. Disse tegner sig for lidt over 50% af Bourgognes samlede produktion. Disse vine kan findes i supermarkeder og ligger prismæssigt på et rimelig lavt niveau. Der findes dog også fremragende vine på dette niveau, som eksempelvis Henri Moronis Bourgogne Blanc Chardonnay.
Kommunale appellationer: Her finder vi 44 navngivne kommuner (eller “villages” som de siger i Bourgogne), som tilsammen står for ca. 35% af den samlede produktion. Eksempelvis Mercurey, Pouilly-Fuissé og Gevrey-Chambertain. Chablis er også en kommunal appellation, så med sine i alt 3.800 hektar står den for en god portion af den samlede kommunale produktion. I særlige tilfælde kan kommunale vine også have et Lieu dit (= “stedet siger”) eller Climat (= mikroklima) påført etiketten. Et eksempel på det er Moronis Meursault Les Tillets, hvor Meursault er kommunen og Les Tillets er navnet på det lieu dit hvor druerne kommer fra.
1. Cru: Premier Cru er det næsthøjeste niveau i pyramiden og står for ca. 10% af Bourgognes samlede produktion. Der er i alt 634 registrerede 1er Cru områder i Bourgogne, så dem lærer man ikke lige udenad. Heldigvis står det dog oftest – men ikke altid – på etiketten, hvis en vin er klassificeret som 1. Cru. Typisk vil der også stå markens navn på etiketten, med mindre vinen er lavet på druer fra flere forskellige 1er Cru marker. Et eksempel er Moronis Puligny-Montrachet Les Perrières 1er Cru (425 kr.), hvor “Puligny-Montrachet” er navnet på kommunen, “1er Cru” er klassifikationen og “Les Perrières” er navnet på den klassificerede mark. Se hele vores udvalg af Bourgogne 1er Cru vin.
Etiketten på en Romanée-Conti årgang 2004. Denne vin er verdens dyreste.
Grand Cru: Helt i den absolutte top finder vi de nærmest mytiske Grand Cru marker. Der er i alt blot ca. 30 klassificerede Grand Cru marker og de står for blot 1,5% af Bourgognes samlede produktion. Det er her man finder verdens dyreste vine med Domaine de la Romanée-Conti i toppen og priser på op til 20.000 kr. flasken – hvis du vel at mærke kan få fingre i en. I denne kategori finder vi vin af absolut højeste kaliber, men da udbuddet er så beskedent, er priserne heftige. På disse vine står der typisk bare navnet på marken og så Grand Cru, men ikke hverken kommunen eller “Bourgogne”. Er du til exceptionel hvidvin, så prøv Moronis Bâtard-Montrachet Grand Cru eller se hele vores udvalg af Bourgogne Grand Cru vin.
Bemærk i øvrigt at termer som “Grand Vin de Bourgogne” ikke betyder noget i sig selv, men kan tilføjes til vine som tilhører en kommunal appellation. Et andet udtryk som ofte bruges på etiketter er “Vielles vignes“, hvilket angiver at vinen kommer fra gamle vinstokke, typisk minimum 35 år gamle.
Er du forvirret?
Det kan jeg godt forstå og Bourgogne er ærlig talt også en snørklet region at hitte rede i. Heldigvis er vinen dog som regel virkelig lækker (hvis altså man handler hos en ordentlig vinhandler), så derfor er det bare med at smage sig frem. Se hele vores udvalg af vin fra Bourgogne her.
Comments are closed.