Alsace
Vinområdet Alsace strækker sig næsten 120 km langs foden af Vogeserne, et langt fantastisk veldyrket grønt bælte fra Strasbourg i nord til Mulhouse i syd. Her laver man tysk vin på fransk manér, og det mærkes tydeligt, at man er kommet til en udkant af Frankrig. Vinavlerne i Alsace søger styrke og giver de blomsterduftende tyske druer en sådan krop og bouquet, at de bliver ideelle ledsagere til kraftige og aromatiske retter. Der er typisk tale om tørre, frugtagtige og elegante vine.
Som vindyrkende område gør Alsace sig især bemærket ved at være det eneste i Frankrig, der opkalder sine bedste vine efter navnet på den drue, af hvilken hver enkelt vin er fremstillet, uden anden geografisk betegnelse end navnet på hele området. De syv godkendte druer er: Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Pinot Gris, Muscat, Gewurztraminer og Pinot Noir. Foruden disse vine producerer man også en blandingsvin “edelzwicker”, der er lavet på mere end én af disse tilladte ædle druer.
Læs også om vores vinrejse til Alsace i 2014 inklusiv besøg hos Scherer.
Vores vinproducent i Alsace
Vinproducent | Sted |
---|---|
André Scherer | Husseren-les-Châteaux |
Køb vin fra Alsace
Viser 13–13 af 13 resultaterSorted by price: low to high