6 ting du skal vide om Champagne og mousserende vin

Et glas bobler er altid godt! Men hvad ved du egentlig om den festlige mousserende vin? Læs med her og bliv klogere.

#1: Hvad er mousserende vin?

Mousserende vin er ganske enkelt vin med kulsyre. Når man laver vin, tilsætter man gær til druesaften. Gæren omdanner så druesaftens naturlige sukker til alkohol – og udskiller samtidig kuldioxid. Normalt sker denne fermentering i åbne kar, hvilket betyder, at kulsyren bare fiser ud i luften. Resultatet bliver derfor en vin som vi kender den (uden bobler).

Skal der laves mousserende vin, tager producenten nu vinen og udsætter den for endnu en fermentering/gæring. Det gøres ved at hælde vinen på flaske eller tank og så tilsætte lidt gær + sukker – og så lukke tæt til. På den måde bliver kulsyren i vinen, når gæren omdanner sukker til alkohol. Voila: Vinen har nu bobler.

#2: Hvad er den traditionelle metode?

Her ses en flaske Champagne inden at bundfaldet fra 2. gæring er fjernet.

Indenfor mousserende vin taler man generelt om “Den traditionelle metode” (Champagne-metoden, Méthode Champenoise eller methode traditionelle) overfor “Charmat metoden” (= den billige metode).

I Charmat-metoden foregår den 2. gæring i store tryktanke, hvorefter væsken hældes på flasker. Det er meget nemmere og billigere at producere mousserende vin på denne måde frem for via den traditionelle metode. Derfor bruges denne metode også typisk til billigere konsumvine.

Den traditionelle metode er blevet brugt i Champagne-regionen i mere end 300 år. Basisprincippet er her, at man blander vin fra forskellige forskellige kar og sammensætter det helt rigtige blend, alt efter hvilken smag man ønsker at ramme. Denne (ikke-mousserende) vin hældes nu på flasker og der tilsættes en lille smule gær og sukker til hver flaske og flasken forsegles. Herefter starter en 2. gæring, hvor gæren omdanner sukker til alkohol og udskiller kulsyre, som nu bliver i den forseglede flaske.

Efter cirka 3 uger dør gæren og lægger sig med tiden som bundfald i flasken, som opbevares med bunden opad. Her får gæren lov at ligge i flere måneder eller år, mens producenten løbende vender flasken for at få bundfaldet til at samles i flaskens hals. Når alt bundfald er samlet fryses toppen af flasken hurtigt og proppen fjernes sammen med bundfaldet. Der tilsættes en smule sirup – kaldet “le dosage” – for at vinen ikke skal være for syrlig og så sættes der ellers hurtigt en ny prop i med ståltråd til at holde trykket.

#3: Hvad er Champagne?

Se kort over Champagne (fra winefolly.com)

Champagne er mousserende vin fra regionen Champagne i det nordøstlige Frankrig. Der kommer mousserende vin fra mange andre steder i verden, men det er ikke Champagne.

I Champagne må der kun benyttes tre slags druer: Den hvide drue Chardonnay eller de røde druer Pinot Noir og Pinot Meunier. Man kan dog sagtens lave hvid mousserende vin på røde druer. Det gælder så bare om at fjerne drueskallen fra saften, da det er her alt farven sidder. En Champagne som kun er lavet på Chardonnay kaldes en Blanc de Blancs (= hvidvin lavet på hvide druer).

De bedste marker i Champagne klassificeres Grand Cru, hvilket blot gælder 9% af alle markerne i regionen. Vinloven i Champagne dikterer i øvrigt, at vinen skal foretage 2. gæring på flaske i minimum halvandet år, før den må frigives.

Champagne domineres generelt af de store, kendte brands med massiv produktion og marketingsapparat. Der findes dog også mange mindre producenter, hvor man typisk kan få rigtig god og spændende Champagne uden at man behøver at pantsætte sin bil.

Vi har gennem mange år importeret Champagne fra Michel Genet, som ejer 9 hektar Grand Cru marker i byen Chouilly og producerer omkring 80.000 flasker årligt (til sammenligning producerer Moët & Chandon 26.000.000 flasker om året). Køb vores Champagne fra Michel Genet her.

#4: Hvad er Cremant, Cava, Sparkling Wine, Prosecco, Asti, Sekt, Espumante…?

Der produceres mousserende vin i hele verden og hvert land har sine regioner og vinlove, som dikterer hvad disse vine må kalde sig. I Frankrig er det kun i Alsace, Bordeaux, Bourgogne, Die, Jura, Limoux og Loire at man må producere cremant. Derudover siger loven, at druerne skal håndhøstes og at markerne ikke må være for højt ydende. 2. gæring skal foregå i flasken som i Champagne og derudover skal vinen lagre minimum et år, før den må frigives.

I Spanien finder vi Cava, som ifølge vinloven kun må produceres i 8 forskellige regioner. I praksis produceres 95% dog i Penedès-regionen syd for Barcelona. Vinen skal laves efter den traditionelle metode, men derudover er der ingen krav.

Italien har sin egen perlerække af mousserende vine med Asti (fra Piemonte), Lambrusco (fra Emilia) og Prosecco (fra Veneto) som de mest kendte. Men modsat Cremant og Cava er der i Italien ikke krav til, at vinene skal produceres på den traditionelle metode. Det betyder, at Charmat-metoden typisk anvendes, hvilket forklarer de ofte store mængder og lave priser.

Derudover er der Sekt fra Tyskland, Espumante fra Portugal, Sparkling Wine fra USA, Australien Sydafrika osv…. listen er lang. Vi anbefaler blandt andet denne Cremant d’Alsace fra Scherer, denne Cava fra Marina & Oriol eller denne Sparkling Wine fra Clos Malverne lavet på Sauvignon Blanc.

#5: Hvordan smager man på mousserende vin?

Mousserende vin bør serveres kold, men dog ikke for kold. De er bedst ved 7-9 °C, mens prestige Champagner helst skal være et par grader varmere.

Når det kommer til at smage mousserende vin, er alle dine sanser sat på prøve. I glasset kan farverne spænde hele spektret – bleggul, lys rosa, rødlig… men generelt er farven ikke det mest interessante. I stedet skal opmærksomheden rettes mod vinens bobler.

Jo mindre, mere organiserede og vedholdende boblerne er, des mere finesse har vinen. Mousserende vine af høj kvalitet vil have bobler, der bevæger sig op mod overfladen i små kæder og i modsætning til en slurk sodavand, bør boblerne ikke eksplodere på din gane.

Boblerne hjælper til at frigive aromaen, så der er ingen grund til at hvirvle glasset, når der skal duftes. Typisk har mousserende vine også en tendens til at være lidt mere aromatisk afdæmpet end ‘normale’ vine: Man vil dog kunne finde unge frugtaromaer, citrusnoter og let blomsteragtig parfumerethed – og i nogle tilfælde kan man ane lidt hengemt gær.

Mousserende vin virkelig kommer til live, når den rammer ganen. På spidsen af tungen mærker man niveauer af sødme. Syreindhold vil give vinen en følelse af struktur og kan normalt mærkes på bagsiden af tungen. Derefter kan du lede efter noter af æble, pære, citrus, jordbær, fløde og vanilje. Derudover er gær, kiks og nøddeagtig nuancer typisk fællesnævnere i mousserende vine. Fordi mousserende vine indeholder meget lidt garvesyre, byder de generelt på en subtil finish og i de bedste tilfælde en næsten cremet konsistens.

#6: Hvilken mad til mousserende vin?

Det altafgørende når vi snakker mousserende vin og mad er boblerne og den høje syre. Det renser munden og skærer igennem de fede komponenter i maden. Mousserende vin er derfor også så versatil, at det sagtens kan bruges til en flerretters menu.

Klassikerne er selvfølgelig en god, tør Champagne sammen med østers eller Caviar i bedste James Bond stil. Generelt går bobler godt til skaldyr, fisk, ris og tapas. Mousserende vin er dog også et hit til krydret, asiatisk mad.

Er du blevet tørstig efter den lange artikel? Så se vores udvalg af Champagne og mousserende vin 🙂 Og smid gerne en kommentar nedenfor!